Info            Kontakt           Facebook 



 

Allan W. Christiansen:
Spaniens Danske Frivillige

_________________________

Vejledende udsalgspris: kr. 349,–



— Hvorfor blive ved med at beskæftige sig med den spanske borgerkrig?

»Solidaritet er progressive kræfters karakteristika — det er det samme verden over. Den verdensomspændende solidaritet med Spanien er uden tvivl det mest konsekvente eksempel på international solidaritet, Verden endnu har set.
... Solidaritet dør aldrig ud. Det fortsætter f.eks. med solidaritet med det palæstinensiske folk, der under vanskelige forhold kæmper for de mest grundlæggende rettigheder.
Det er en forpligtelse for os i den rige verden at sikre de fattige lande adgang til udvikling og national selvbestemmelse.«

— Kurt Goldstein, tysk spaniensfrivillig

_______________________________________

Spaniens Danske Frivillige er på 284 sider og indeholder dels tekststykker, dels en omfattende navnefortegnelse.
Bogen indledes med et forord af Pelle Dragsted samt forfatterens introduktion og gennemgang af processen med indsamling og gennemgang af det overvældende kildemateriale.
Derefter følger udvalgte tekststykker, hvor de frivillige kommer til orde. Det kan være uddrag fra interviews, avisartikler, breve. Herudover andre tekststykker, bl.a. La Passionarias farveltale, og fortællingen om spaniensmonumentets historie frem mod indvielsen.
En tidslinje giver et overordnet billede af begivenhederne i årene med borgerkrigen, og militærets strukturelle opbygning er ridset op med navne og inddelinger af de forskellige brigader.
Navnefortegnelsen fra A-Z oplister de danske frivillige, og hvor det har været muligt er følgende beskrevet for hver enkelt: Navn; fødsels- og dødsdato; familiære relationer; erhverv; politisk tilknytning; oplysning om den frivilliges indsats/placering i borgerkrigens brigader; efterspil; adresser; foto og kilder.

______________________________________

Allan W. Christiansen er født d. 18. november 1936 i København.
Gennem livet har han været engageret i et væld af organisationer og foreninger på venstrefløjen; DKU, DKP, Clarté, Fredsbevægelsen, Afganistanforeningen, Folkets Radio, FIR, Antifascistisk Forum, Horserød-Stutthof Foreningen, Gelsted, Kirk, Scherfig Selskabet og Spaniensforeningen. Gennem arbejdet i alle disse organisationer har han været med til at udgive bøger, tidsskrifter, pamfletter og foldere, samt været initiativtager til et utal af temaaftner. Herudover har han arrangeret rejser til Hamburg, London, Paris og mange ture til Spanien. Altid dybt engageret i den aktuelle samfundspolitiske debat og ikke mindst i det arbejdende folks historie og kamp.


Bogen udkommer d. 18. november 2026.


Støttet af  Velux Fonden, Hagens Legatet og 1. Maj Fonden



Hvis du vil forudbestille Spaniens Danske Frivillige med rabat fra forlaget:
Send 275 kr. til Mobile-Pay: 1043FE
Skriv din adresse + dit telefonnummer i besked-feltet
— så sender vi bogen direkte til din postkasse ved udgivelsen.


_______________________________________

Fra Pelle Dragsteds forord:


[...]  Når vi mindes de spaniensfrivillige i de internationale brigader, kommer det også med et løfte. Et løfte om at føre deres kamp videre. For demokrati. For socialisme. Og mod fascismens pest i alle dens former.
    I denne tid, hvor fascister i mange forklædninger igen marcherer og spreder had og splittelse, er det løfte vigtigere end nogensinde.
    Ved at mindes og huske de spaniensfrivillige lover vi os selv og hinanden, at vores svar til fascisterne er det samme i dag som dengang: I kommer ikke forbi!

No Pasarán! Ní un paso atrás!


______________________________________

Forlaget Fanefjord af 9/11 2023

c/o Eva Weber
Bakkehøjvej 2, 4792 Askeby, Møn

cvr. 45 666 832