Anders J. Andersen:
Hvert sekund tæller
med forord af Pia Gjellerup

Vejledende udsalgspris: kr. 289,–

September 1969. Letten, Møn. I dag sidder mor bag rattet i traktoren på vej efter vand til dyrene. Familiens to yngste børn, Anders på syv og Ebbe på ni år, sidder øverst på vandtønden på den vogn, som er spændt efter traktoren. Herfra kan de rigtig nyde turen og vinke til forbipasserende. Det har de gjort mange gange før. Men lige den dag falder de af vognen i et sving.

Anders J. Andersens ualmindeligt ærlige og levende fortælling veksler mellem barndomserindringer og refleksioner over velfærdsstaten. Med en blanding af humor og alvor beskriver han de fem år, hvor han boede på hospitaler og genoptræningssteder langt fra hjemmet på Vestmøn.
    Før ulykken indtraf, havde alle en forventning om, at Anders skulle følge i sin fars fodspor. Men i løbet af få sekunder en sommerdag i 1969 kom Anders´ livsbane ud af kurs, og da han som 12-årig endelig kom hjem, var det i kørestol.
    Da var den ubekymrede barndom for længst forbi.

Bogen har et smukt og perspektiverende forord af Pia Gjellerup, formand for Vanførefonden og tidligere folketingsmedlem og minister (S).


Bogen udkommer d. 18. april 2026.

Du kan bestille Hvert sekund tæller allerede nu
— og med rabat indtil d. 12 marts 2026:
Send 250 kr. til Mobile-Pay: 8676PC
Skriv din adresse i besked-feltet — så sender
vi bogen, så du har den på udgivelsesdagen.

På et splitsekund kan livet, som du tager for givet, blive slået ud af kurs og ende med, at op er ned, og øst er vest. En traktorulykke væltede i 1969 livet for min søster, min familie og mig. Den ubekymrede barndom forsvandt pludseligt under fødderne på mig.
    For et halvt århundrede siden var vilkårene for et ulykkesramt barn helt anderledes end i dag. I 1969 blev syge børn indlagt på sygehuse uden deres forældre. Jeg var syv år, da ulykken indtraf, og jeg blev revet væk fra hjemmet. De næste fem år, indtil jeg fyldte tolv år, tilbragte jeg på hospitaler og genoptræningssteder langt fra mit barndomshjem. Den tid skildrer jeg i denne bog. Lykkeligvis er meget sidenhen ændret til det bedre.

Jeg starter min beretning med en fortælling om livet på landet i 1960’erne. Tiden før ulykken. Den ubekymrede barndom. Sådan, som det skal være.
    I de følgende kapitler fortæller jeg om min ensomhed  og de fem år, jeg tilbragte langt væk fra familien og den trygge barndom på Møn. Om sygehuse og institutioner, som nok behandlede børn men ikke forventede, at de og deres forældre var aktive medspillere. Og jeg fortæller om mors breve. Gennem lidt over et halvt år skrev min mor næsten dagligt et postkort til mig. Disse små hilsner blev mit livsgrundlag.

Jeg har gjort mig umage med at beskrive mine oplevelser så ærligt som muligt.
    Dette er min historie, som jeg husker den.

Anders J. Andersen
Vordingborg, 2026