Projektbeskrivelse.

H.C. Andersen som billedkunstner
— hører verden til!





Projektet omfatter udgivelse af to kunstbøger:


1  —  »H.C. Andersen som billedkunstner«.
Andersen rejser ud.

Genudgivelse i ny, luksuriøs udgave med forord af en nulevende billedkunstner.
Med udgivelsen ønsker vi ikke bare at bevare og fremme forståelsen for H.C. Andersens billedkunst, som den uvurderlige kulturarv, den er. Forlaget Fanefjord søsætter med denne smukke genudgivelse en international formidling af Andersens billedkunst.


2  —  »H.C. Andersen hører verden til!« (arbejdstitel). Andersen vender hjem.

Samling af tekster og papirklip fra hele verden, inspireret af H.C. Andersens fantastiske billedkunst.






1

»H.C. Andersen som billedkunstner«, som Kjeld Heltoft arbejdede på og med i næsten 50 år, genudgives i en ny, endelig udgave, som respektfuldt og luksuriøst fejrer Digteren fra Odense, der var så meget mere end dét.

Kjeld Heltoft arbejdede selv frem til sin død i 2018 på en revideret udgave, men nåede desværre ikke at afslutte arbejdet. Han udgav første version af bogen i 1969, og arbejdede siden på flere reviderede udgaver, den seneste udkom i 2005. Fanefjord har efter aftale med forfatterens enke overtaget rettighederne til at udgive bogen, ud fra ønsket om at genoptrykke den i stort format og i et udstyr, som bedst muligt gengiver og ærer Andersens billedkunst — helt i tråd med forfatterens ønsker og planer. Bogen skal udkomme i både en dansk og en engelsk udgave den 4. august 2025, som en markering af H.C. Andersens udødelighed.

Vi ønsker at udbrede kendskabet til H.C. Andersens fantastiske billedkunst, ikke kun herhjemme, men på verdensplan. I hele verden kender og elsker man Andersens vidunderlige eventyr, men kun få er klar over, hvor imponerende en billedkunstner han også var.
Hans billedkunst er gammeldags figurativ på et vanvittigt rørende og poetisk niveau – og alligevel langt forud for sin tid. Den besidder en stadig aktualitet og samtidig en dynamik, som afspejler Andersens personlighed. Evig klar til forandring og nye eventyr, aldrig resigneret eller stillestående. Han brød og bryder grænser, han søgte indflydelse og efterstræbte i alt, hvad han gjorde, at blive taget alvorligt.
Når man i dag oplever H.C. Andersens billedkunst, fornemmer man den følsomme, kunstneriske sjæl, som bestandigt anvendte både pen og saks til at udtrykke sine følelser og tanker, sine oplevelser og sine håb. Hans naturforbundethed fornemmes tydeligt i hele hans virke, såvel i hans eventyr som i hans billedkunst. Hans glæde ved – og evner til – at beskrive det oplevede skinner igennem alt, hvad han foretog sig.

Gennem hele menneskehedens historie har vi udtrykt os i billeder og derigennem videregivet vores erfaringer og historier. Hulemalerier kan dateres flere tusinde år tilbage, men de beskriver almengyldige sider af menneskelivet, som vi i dag genkender. Den norske musiker Deeyah Khan definerer kunst som hjertets sprog. Kunsten tilbyder et rum, hvor vi kan genkende os selv i hinanden. Hvor kunstneren kan spejle samfundet og byde op til dialog — og dermed give mulighed for gensidig forståelse og anerkendelse. Ingen lever mere op til det end netop H.C. Andersen.

H.C. Andersens kunst og litterære værker vidner om et enormt kunstnerisk overskud og nytænkning — og en uudtømmelig energi. Billedkunst-samlingen, som er bevaret til i dag, består af ca 80 blyantstegninger, 250 pennetegninger, over 1500 klip, collager og blækklattegninger, to papirskulpturer samt et stort skærmbræt. Når man dertil lægger, at en stor del formentligt er gået tabt på grund af samtidens ligegyldighed samt hans sideløbende litterære arbejder, forundres man over, at det alt sammen kunne udspille sig i løbet af et menneskeliv. Kjeld Heltoft spørger i bogen »hvordan var det overhovedet muligt?«

I samarbejde med Narayana Press har Kjeld Heltoft gjort et kæmpe arbejde for at konservere Andersens tegninger, klip og collager. Ude i virkeligheden er mange af tegningerne medtaget af bl.a lys, de er gulnede og har taget farve — og nogle af dem er endda blevet stjålet. Som en del af materialet fra den oprindelige bog har Fanefjord adgang til fotografier, som blev taget før, tegningerne gulnede eller forsvandt. Der er i det hele taget lagt betydelige kræfter i arbejdet med at gøre Andersens billedkunst reproducérbar.

»H.C. Andersen som billedkunstner« kan blive et autoritativt værk i forhold til Andersens billedkunst. Ikke bare bliver det en smuk bog, det bliver også det sted, hvor Andersens billedkunst bliver bevaret for eftertiden med et udtryk og i en kvalitet, som lever op til dét, Andersen udførte.

Fanefjord har indgået en aftale med dansk-grønlandske billedkunstner Naja Abelsen om at forfatte et forord samtidigt med, at hun udfører et papirklip til den nye udgivelse. Hun arbejder blandt meget andet med inspiration fra grønlandske myter og sagn. Naja Abelsen fokuserer i sin kunst på at omfavne mangfoldigheden eller mangfolkeligheden og det vi har til fælles, uanset vores kulturelle baggrund eller tilknytning.



2

»Jeg hører verden til«, sagde Andersen.  

Anden del af projektet skal bidrage til at udbrede kendskabet til H.C. Andersens billedkunst globalt og formidle internationale møder med den. Samtidig vil vi dokumentere hans internationale gennemslagskraft — for Andersen er ikke kun dansk kulturarv.

I Kina, for eksempel, læser alle børn H.C. Andersens eventyr i skolen. Han opfattes ikke blot som eventyrforfatter, men også som en vismand, filosof og fredsapostel. Begrebet barndom eksisterede slet ikke før Andersens eventyr blev oversat til mandarin i 1914.
Walt Disney har henvist til Andersen som inspirator og ledetråd. Tilsvarende findes hans betydning som internationalt anerkendt forfatter i mange, mange andre lande. Hans billedkunst, til gengæld, er stadig relativt ukendt, ikke mindst i udlandet.

I denne del af projektet kontakter vi forlag i hele verden med henblik på at få dem til at udgive »H.C. Andersen som billedkunstner«. Allerede nu i oktober 2024 tager vi til den store bogmesse i Frankfurt, for at møde og knytte de første kontakter til udvalgte internationale forlag.
Når vi senere for alvor skal etablere kontakt til muligt interesserede forlag, vil vi have bogen i sit fulde udstyr, den er på engelsk og de udenlandske forlag får mulighed for at bruge vores materiale for en nærmest symbolsk pris — på én betingelse:
Hver gang bogen »H.C. Andersen som billedkunstner« udgives i udlandet, skal den tilføjes et nyt forord af en lokal billedkunstner. Et japansk forlag finder en japansk billedkunstner, som skriver forord og udfører et papirklip til den japanske udgave. Et italiensk forlag finder en italiensk billedkunstner, og så fremdeles i hvert land, hvor bogen udkommer.
Hver eneste af de internationale versioner af bogen vil altså, foruden Naja Abelsens danske forord, indeholde et forord fra en lokal billedkunstner. Og Fanefjord skal have udgivelses-ret til disse forord.

»H.C. Andersen som billedkunstner« rejser nu tilbage til Danmark. De udenlandske forlag sender eksemplarer af bogen til Fanefjord, som fordeler dem videre til blandt andet H.C. Andersens Hus i Odense. På den måde bliver de internationale udgaver af bogen en ny magisk rejse for Andersen i vores samtid og et vidnesbyrd om hans billedkunsts udbredelse i verden.
På Museum Odense, H.C. Andersens Hus vil man kunne følge rejsen gennem de internationale versioner af bogen, museet får tilsendt. Henrik Harnow, direktør på Museum Odense, har givet udtryk for begejstring over projektet og ser frem til at følge det.
Når de udenlandske udgivelser vender hjem, samler Fanefjord nogle af forordene fra disse og udgiver dem i en ny bog »H.C. Andersen hører verden til!« (arbejdstitel). Denne bog skal være et håndgribeligt vidnesbyrd om Andersens aktuelle rejse i verden og manifestere kendskabet til hans billedkunst globalt. De forskellige billedkunstneres arbejder vil vise dybden og bredden af inspirationen fra Andersens fantastiske værk.

Bogen vil bidrage til at tydeliggøre, at vi er forbundne på tværs af kulturelle og sociale skel. Bogen vil vise en kulturel mangfoldighed og diversitet og samtidig illustrere vores gensidige afhængighed. Bogen vil gennem nulevende billedkunstneres arbejder ekkoe H.C. Andersens eventyrlige liv i vores samtid, og minde os om, at mennesker i hele verden deler håb og drømme — og ønsket om at leve forstået og accepteret. Og at vi har et universelt behov for at udtrykke disse håb, drømme og følelser, for eksempel gennem kunsten, som H.C. Andersen selv gjorde.

Tidsmæssigt er anden del af projektet afhængigt af, hvor hurtigt vi får etableret et samarbejde omkring de udenlandske udgivelser. Men vi arbejder på, at »H.C. Andersen hører verden til!« (arbejdstitel) vil kunne udkomme i 2026.







De medvirkende.


Fanefjord: Forlaget Fanefjord blev etableret i november 2023. Forlagets vision er:
— at udgive bøger, som er smukke og nutidsrelevante. Gerne som et indlæg i samfundsdebatten. Det kan være skønlitteratur til børn og voksne samt bøger af mere fagspecifik karakter.
— at medvirke til, at bøger fortsat vil have en betydningsfuld plads i samfundet.
— at medvirke til, at nye generationer får gode bogvaner.

Fanefjord vil udgive smukke bøger, som hver især pirrer nysgerrigheden og lysten til at åbne dem og læse. Forlaget har ikke afgrænset emner eller forfattere, men bøgerne skal have relevans for vores nutid, de skal være et afsæt for viden, et oplæg til debat, en mulighed for at forstå vores samtid, gerne fra en uventet vinkel.
Hver enkel udgivelse ses som et enkeltstående projekt, og der er derfor ikke en skabelon for udgivelsesprocessen. Hver af forlagets bøger vil fremstå som et stykke kunst med formidling af viden.
Fornøjelsen ved at sidde med en trykt bog, mærke kvaliteten af papir, omslag, erkende den faglige kunnen og kærlighed, som alle dem, der arbejder med at fremstille bogen på tryk, afsætter som små spor — at bladre frem og tilbage, studere illustrationer og genlæse yndlingssteder, alt dét er en del af det at læse en trykt bog.  
Forlagets første bog, »Møns Landskab i Jernalderen«, udkom 14. marts 2024.
Foruden »H.C. Andersen som billedkunstner« forbereder forlaget blandt andet et poesi-projekt: En lille serie på otte digtsamlinger, hvor unge digtere møder og forholder sig til generationen, der blandt andre talte Jeppe Aakjær og Hulda Lütken.

www.fanefjord-forlag.dk



Kjeld Heltoft: Dansk maler og grafiker, født 1931, uddannet på Kunstakademiet 1957-62. Især kendt for sine naturalistiske landskaber og portrætter, ofte præget af en stilfærdig grundtone som i portrættet af vennen Peter Seeberg (1993, Viborg Kommune). Medlem af Corner fra 1972. Kjeld Heltoft var gennem en årrække en central skikkelse i kunstens organisatoriske netværk i Danmark. Han skrev flere bøger, blandt andet arbejdede han i fem årtier med »H.C. Andersen som billedkunstner« — fra første udgave af bogen i 1969 til han døde i 2018. Bogen udkom i syv forskellige opdaterede udgaver. For disse banebrydende udgivelser modtog Kjeld Heltoft i 2010 H.C. Andersen Prisen.

David Hohnen: David Hohnen blev født i London i 1925 og bosatte sig som 21-årig i Danmark. Han ernærede sig som oversætter og er kendt for sine formidable sproglige evner, både på engelsk, tysk og dansk. Indtil sin død i 2013 oversatte han de mest komplicerede bøger, blandt andet H.C. Andersen og Karen Blixen, og åbnede således døren til dansk litteratur for engelsksprogede læsere.
“H.C. Andersen som billedkunstner” oversatte han i 2005, hvor bogen, i anledning af 200 året for H.C.Andersens fødsel, blev genudgivet.


Naja Abelsen: Dansk-grønlandsk billedkunstner, født 1964. Hun henter blandt andet sin inspiration fra mytens kraft og omsætter det til tegninger på papir. En stor del af hendes kunst er inspireret af grønlandske myter og sagn. Flere af hendes værker forestiller variationer af sjælelige billeder og følelser iblandet natur, dyr, mennesker og drømmeagtige billeder. Naja Abelsen har illustreret flere bøger, tegnet 18 frimærker for Post Greenland og i 2014 det grønlandske julemærke. Derudover har hun arbejdet som grafiker og lavet udsmykninger og udstillinger.

Om at omfavne mangfolkeligheden: Kunstneren Naja Abelsen flyttede til Ærø, fordi af alle de steder, hun har været i Danmark, mindede det hende mest om Grønland.
Med hendes tilknytning til begge lande fyldte spørgsmålet om identitet meget i hende, da hun var ung. Men med tiden gik det op for hende, hvor meget vi alle har tilfælles – uanset nationalitet og baggrund.

www.najaabelsen.dk


Leo Scherfig: Grafisk designer, født 1968, uddannet fra Danmarks Designskoles institut for visuel kommunikation i 1996. Modtog Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 2013.
Har arbejdet for de store danske forlag i 25 år, med bogdesign, -forsider, illustrationer og markedsføring. Layoutede månedsbladet Press de sidste år, medstifter af designbureauet e-Types og senere tegnestuen Legalizer. Designede katalog for Louisianas manga-udstilling i oktober 2008, deltog i Statens Kunstfonds projekt »Fremtidens Hospitaler« i 2010, tegnede frimærke til VM i landevejscykling i 2011 og udførte  Copenhagen Jazz Festivals årlige kunstplakat i 2012.

www.leoscherfig.dk




Skriv til os: evaweberdk@gmail.com